Topdanmark er Top$

Topdanmark Q4: Bedre end ventet og med aktiesplit

12:44 (Korrektion: Det forsikringstekniske resultat inden for skadesforsikring er korrigeret i fjerde afsnit)
Forsikringskoncernen Topdanmark fik i et fjerde kvartal i 2012 et nettooverskud på 453 mio. kr., hvilket var bedre end analytikernes forventninger om et overskud på 360 mio. kr. I samme periode af 2011 var der et overskud på 350 mio. kr.
Investeringsafkastet blev 260 mio. kr., hvilket var en forbedring i forhold til fjerde kvartal sidste kvartal år, hvor det gav et overskud på 130 mio. kr. Analytikerne her havde ventet 120 mio. kr.
Det er også gået bedre for selve forsikringsdriften.
I fjerde kvartal blev det forsikringstekniske resultat i skadeforretningen på 263 mio. kr. mod et overskud på 236 mio. kr. i samme periode året før. Analytikerne havde her ventet et forsikringsteknisk overskud af skadesdelen på 265 mio. kr.
For 2013 venter Topdanmark et nettoresultat – den såkaldte modelmæssige resultatprognose – på 1050 til 1150 mio. kr. for 2013. Før regnskabet lød analytikernes bud på 1264 mio. kr., ifølge estimater indsamlet af SME Direkt.
I 2012 tjente Topdanmark 1823 mio. kr. efter skat.
Den modelmæssige resultatprognose viser i hvilket niveau resultatet ventes at lande, såfremt en række forudsætninger om afkastet på de finansielle markeder opfyldes.
Forsikringskoncernens combined ratio ventes at lande på omkring 91-92 mod 88,0 i 2012.
Topdanmark venter en præmievækst på 1-2 pct. i skadesforsikring. I 2012 var bruttopræmierne i skadesafdelingen var 8759 mio. kr.
Topdanmark oplyste samtidig med regnskabet, at selskabet nedsætter stykstørrelsen på sine aktier fra 10 kr. til 1 kr.
Det er anden gang, Topdanmark splitter aktien. Første gang var i 1999, da aktien splittede fra 100 kr. til 10 kr. i stykstørrelsen. Den splittede aktie havde dengang en værdi på 138,5 kr.
Splittet sker for at øge likviditeten i aktien.
Aktietilbagekøbsprogrammet for 2013 blev sat til 2 mia. kr.
TABEL: Topdanmark FY: Regnskabstabel udvalgte regnskabstal
#
mio. kr.               Q4 2012 Q4 2012 (e) Q4 2011 FY 2012 FY 2012 (e)
———————————————————————-
Bruttopræmier SKADE       2209        n.a.    2201    8759         n.a
Teknisk resultat SKADE     263         265     236    1068        1069
Investeringsresultat       260         120     130    1015         875
Res. før skat              593         477     457    2335        2219
Nettooverskud              453         360     350    1823        1730
Resultat SKADE             529         370     374    2103        1944
Combined Ratio            88,0        88,5    89,3    88,2        88,1
———————————————————————-
#
(e): Estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans
Forventning til 2013:
#
.                           Ved Q4 2012
—————————————
Præmiefremgang skade           1-2 pct.
Combined ratio                    91-92
Resultat *)          1050-1150 mio. kr.
—————————————
#
*) Den modelmæssige resultatprognose. Dvs. hvilket niveau resultatet ventes at lande på, såfremt en række forudsætninger om afkastet på de finansielle markeder opfyldes.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

ParcelHuset 2020

Danskernes parcelhus anno 2020

Nytænkning. Bolius satte fire unge arkitekter sammen med en fremtidsforsker og en ekspert i nye materialer. Se deres bud på fremtidens hus.

I 2020 vil parcelhuset producere sin egen strøm, lukke omverdenen mere ude, selv samle vand til vask og toiletskyl og have et stort integreret væksthus. Og så kan husets vægge komposteres. Foto: Bolius
I 2020 vil parcelhuset producere sin egen strøm, lukke omverdenen mere ude, selv samle vand til vask og toiletskyl og have et stort integreret væksthus. Og så kan husets vægge komposteres. Foto: Bolius

Af journalist Louise Lyngsø Kjærulff og arkitekt Pernille Hjorth, lolk@berlingskemedia.dk
Torsdag den 19. januar 2012, 12:04

Fremtidens hus: Hvordan vil danskernes foretrukne hus, parcelhuset, se ud i 2020?

Det har fire nyuddannede arkitekter, fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen og arkitekten Kasper Guldager Jørgensen, der er ekspert i nye materialer og bæredygtigt byggeri givet deres bud på.

En hemmelig hule

Et udsagn, som de unge arkitekter er gået helhjertet ind i, er fremtidsforskerens profeti om stuen som hule og opladningsrum.

I fremtidens parcelhus er stuen nemlig et privat opladningsrum, som er løsrevet fra resten af huset. Her kan man lade op – enten kollektivt sammen med andre familiemedlemmer eller alene.

For at understrege hulestemningen er gulvet sænket en smule i forhold til terrænet, og væggene har bløde organiske former, der svøber sig om én. Rummet har ingen vinduer ud mod verden, men derimod et par åbninger, der vender over mod hovedhuset.

Et grønt rum

Fremtidens parcelhus er levende både indeni og udenpå. Indenfor er integreret et gigantisk frodigt, væksthus som på ydersiden er besat med tusindvis af såkaldte Piezo-blade.

Piezo-bladene høster strøm, når de svajer i vinden, og dermed fungerer hele husets facade som en alternativ form for vindmølle. Piezo-bladene er fremstillet i et termoplastisk materiale, kaldet PVDF, og princippet bag de strømproducerende blade er ikke nyt.

Facaden samler regnvand

Ud over at høste strøm fra vinden opsamler facaden regnvand via en masse små tragte, som sidder i samlingerne mellem stålprofilerne.

Nogle tragte bruges til at væde de planteposer, der hænger indenfor i væksthuset, mens andre kan bruges til at opsamle vand til toiletskyl og tøjvask.

Fremtidens parcelhus er desuden bygget i materialer, der enten kan genanvendes eller komposteres.

Husets ydre skal er fremstillet i stål og glas og efter et særligt byggesystem, som gør det let at adskille og genanvende. Den indre del af huset er bygget op af såkaldte Greensolate-blokke, der er 100 procent biologisk nedbrydelige.

Når huset ikke skal bruges mere, kan det saves i småstykker og komposteres.

Fremtidens hus: Hvordan vil danskernes foretrukne hus, parcelhuset, se ud i 2020?

Det har fire nyuddannede arkitekter, fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen og arkitekten Kasper Guldager Jørgensen, der er ekspert i nye materialer og bæredygtigt byggeri givet deres bud på.

En hemmelig hule

Et udsagn, som de unge arkitekter er gået helhjertet ind i, er fremtidsforskerens profeti om stuen som hule og opladningsrum.

I fremtidens parcelhus er stuen nemlig et privat opladningsrum, som er løsrevet fra resten af huset. Her kan man lade op – enten kollektivt sammen med andre familiemedlemmer eller alene.

For at understrege hulestemningen er gulvet sænket en smule i forhold til terrænet, og væggene har bløde organiske former, der svøber sig om én. Rummet har ingen vinduer ud mod verden, men derimod et par åbninger, der vender over mod hovedhuset.

Et grønt rum

Fremtidens parcelhus er levende både indeni og udenpå. Indenfor er integreret et gigantisk frodigt, væksthus som på ydersiden er besat med tusindvis af såkaldte Piezo-blade.

Piezo-bladene høster strøm, når de svajer i vinden, og dermed fungerer hele husets facade som en alternativ form for vindmølle. Piezo-bladene er fremstillet i et termoplastisk materiale, kaldet PVDF, og princippet bag de strømproducerende blade er ikke nyt.

Facaden samler regnvand

Ud over at høste strøm fra vinden opsamler facaden regnvand via en masse små tragte, som sidder i samlingerne mellem stålprofilerne.

Nogle tragte bruges til at væde de planteposer, der hænger indenfor i væksthuset, mens andre kan bruges til at opsamle vand til toiletskyl og tøjvask.

Fremtidens parcelhus er desuden bygget i materialer, der enten kan genanvendes eller komposteres.

Husets ydre skal er fremstillet i stål og glas og efter et særligt byggesystem, som gør det let at adskille og genanvende. Den indre del af huset er bygget op af såkaldte Greensolate-blokke, der er 100 procent biologisk nedbrydelige.

Når huset ikke skal bruges mere, kan det saves i småstykker og komposteres.

 

Klarer vi den?

Lars Persson
05.09.2011 08:50:18

Klarer vi den?

De foreløbige nøgletal viser, at vi ikke er gået i recession. Men meget indikerer, at boligpriserne fortsat er sat alt for høje og en korrektion på 10-20 pct. er nødvendig.

 

Endvidere har FN netop advaret mod en ny omgang fugleinfluenza, der kan blusse op til efteråret og vinteren. Første gang fugleinfluenzaen dukkede op var ved årsskiftet 2003/04, hvor markedet satte sig godt 7 pct. på nyheden dengang. I 2006 toppede den med udbrud i 63 lande og flere besætninger blev slået ned for at stoppe spredningen. 

Sanistål opjusterede forventningerne tirsdag morgen grundet opjustering fra det associerede selskab Brdr. A&O Johansen. Meddelelsen sendte Sanistål op over 45, der har givet et købssignal i Bollingermodellen på dagsniveauet, hvilket indikerer, at den faldende tendens er brudt. RSI har ramt 45, så der er fortsat potentiale for yderligere stigninger. 

Alk-Abello, der længe har været i en faldende tendens har rettet sig og har nu etableret et købssignal i signalmodellen Bollinger på ugebasis og RSI har ramt 56, så der er fortsat mulighed for vækst i aktien. Momentum og MACD trækkes op af den stigende tendens i aktien. Vi giver aktien en købsanbefaling på niveauet. 

I denne uge leverede UIE et flot regnskab – selskabet fastholder forventningerne til et højere resultat i 2011 end det, man opnåede i 2010. Aktien bevæger sig vandret i niveauet omkring 600 trods de flotte regnskaber. RSI er i 30, hvilket giver mulighed for yderligere vækst i aktien. Momentum på månedsniveau er ved etablere en bundformation, hvilket bekræfter den positive mulighed i aktien. Giver aktien en købsanbefaling med målkurs 700. 

De cykliske aktier har haft en god uge. Blandt de mest stigende er FLSmidth, Rockwool, DSV og Møller-Mærsk samt SAS. 

Alle fire har etableret et købssignal i Bollingermodellen på dagsniveauet og den faldende tendens modstandslinje er testet. RSI er på ugeniveauet fortsat i den nedre ende, så aktierne ser fortsat interessante ud. Men Momentum på månedsniveauet er endnu ikke vendt rundt, så afvent en fuld optankning til porteføljen. 

Regnskabssæsonen på det danske marked er ovre og den var kedeligere. Der var flere nedjusteringer grundet øget konkurrence forhold og en høj dansk krone, hvilket har gjort danske produkter dyre. 

Den kommende uge er Harboe aktuel med deres regnskab for 1. kvartal. Vi forventer, at den kolde sommer vil have en indflydelse på tallene. Det amerikanske marked holder lukket mandag grundet Labor day. 

Teknisk har C20 etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingermodellen onsdag. Det korte glidende gennemsnit på dagsniveauet er blevet brudt og de lange 20 dages glidende gennemsnit er ligeledes blevet brudt. Indenfor 2-3 dage bliver der etableret ”Golden Cross”, og hvis tendensen fortsætter, så skal træet (markedet) rystes – vi forventer derfor tilbagefald til niveauet omkring 350. 

På dagsniveauet har RSI ramt 60. På ugebasis er RSI over 30, og der er etableret en bund i modellen. Momentum har ligeledes etableret en bund, mens MACD fortsætter den faldende tendens med en mindre hældning. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i salg på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, hvilket giver en overordnet positiv indikation. Holder tendensen, kan formationen blive et V. Nærmeste modstandsniveau er 380 og støtteniveauet er 340.