Nilfisken der ku’ lyse…

Der er efterhånden rigtig mange der har spurgt til disse Nilfisklamper og hvis du læser længere nede på siden, kan du finde lampens FAQ. Denne side kan evt. bruges til en “how-to-guide” og for en god ordens skyld vil jeg nævne at billederne er ophavsbeskyttet og at de ikke gengiver den korrekte farve.

Hvis du vil i gang som LampeMager starter du med at kigge i en container… eller hos en Bedstefar, som sikkert har sådan en Nilfisk støvsuger stående. Personligt er jeg mest til denne type , der er gengivet på billedet (G70), men selvfølgelig kan den laves med de andre modeller.
Søg evt. på DBA: http://www.dba.dk/soeg/?soeg=nilfisk&fra=privat&vis=galleri

Så skal den adskilles: (tag evt. billeder så du kan huske hvordan den samles igen og brug evt. små æsker til skruerne)

OBS: Hvis du er påpasselig når du klipper ledningerne til kontakten, kan de blive så lange at du senere kan tænde/slukke på selve lampen uden at skulle lave nye ledninger. Dette anbefales dog kun til dem der har EL-færdigheder. Jeg kan foreslå at man bruger krympeflex. (kan købes i Harald Nyborg el. Greenline )

Her er et nærbillede af det indvendige af hanken og disse låseringe, kan typisk ikke genbruges, hvis/når man piller dem af.
Derfor får man brug for nogle andre låseringe ,eller evt. bore et lille hul og sætte en låsespilt gennem hullet.

FIF:

  • Når man renser de ringe der er lavet af gummi, kan man starte med vand, sulfo og en grydesvamp. Hvis der stadig er noget skidt man ikke kan få af, kan man evt. bruge vådslibepapir, så bliver den som ny.
  • Find evt. en sprøjtemaler, så får du virkelig et flot resultat.
  • Jeg har en rund plade af plexi glas i bunden, med flere fordele: gummiringen sidder pænere på lampen og små pilfingre kommer ikke op til pæren.

Photo 17-06-14 22.21.28

 

Males i moderigtige farver 🙂

 

 

20120826-082053.jpg

20140717-231146-83506506.jpgMonteres med ledning osv.

20140717-231148-83508074.jpg

Ledning monteret
Ledning monteret
På plads…

Andre Nilfisk-lamper (ikke min produktion):

20120319-183034.jpg

Her er et link til mange billeder af NilfiskLamper
******************************************************

 

60 thoughts on “Nilfisken der ku’ lyse…

  1. Heii

    Jeg er selv igang med projekt nilfisk-lampe, og ville høre om du vil hjælpe mig med et spørgsmål? 🙂 Hvad gør du med “mærket” hvor der står nilfisk på, altså tager du det af når lampen skal males? 🙂

    Håber du vil hjælpe 🙂 på forhånd tak.

    Mvh. Annika

    1. Hej Annika,

      Tak for din mail,
      Du skal bore de popnitter ud, som holder “mærket” og når den er malet, kan du sætte den fast med en pop-nittetang, som fåes i et hvert byggemarked.
      Prøv evt. at spørge i venneflokken om der er nogen som har en du må låne…

      Held og lykke med projektet!

      Mvh. Allan

        1. Husk at sende et billede, når den er færdig! 🙂
          Så uploader jeg det til Kingscorner.dk, hvis det er ok med dig!

  2. Hej med dig.. Super fede lamper. 🙂
    Min mormor har en støvsuger som jeg gerne må få – og den vil jeg så prøve selv og lave om til en lampe.
    Men hvordan maler man sådan en ? 🙂
    Kan man selv gøre det ?
    Hilsen Cecilia

    1. Hej Cecilia,

      Tak for din hilsen,

      1. Hvis du selv vil i gang med projektet, skal du skille støvsugeren ad så det er muligt at male alle delene.
      2. Man skal rengøre den grundigt, så malingen kan “hænge” fast og ridse den med meget fint sandpapir (min korn 240)
      3. Vent med at samle den til malingen er hærdet helt, inden du samler den.

      Go’ fornøjelse!

      Mvh. Allan

      1. Tusind tak for svaret..
        Så må jeg heller komme igang imorgen 🙂

        Hvad vil du male den med, hvis den skal være hvid ?
        Hvis jeg må spørger .. 🙂

        Cecilia

          1. Ja, og spray maler du den bare og hvordan gør man det bedst ? 🙂

            Vil være træls, hvis man laver noget forkert 🙂
            Cecilia

          2. Jeg gav den en grunder først og i dit tilfælde, ville jeg finde en grunder der er så hvis som mulig, da hvid, kan være svær at få til at dække.

            Held og lykke!

            🙂 Allan

  3. Hej, er igang med at lave en lampe selv 🙂
    men har et enkelt spørgsmål.. efter jeg fik det hele skilt ad havde jeg ikke tænkt over der ville komme en højdeforskel mellem de to dele. hvad har du gjort ved dette ?
    mvh Kevin.

  4. Hej LampeMageren…
    Er pt. i gang med at fremstille en lampe ud af en g70 nilfisk støvsuger, overvejer blot nu om jeg skal sende delene til autolakering eller om jeg skal springe ud i at male den selv. Da du malede din lampe, brugte du da blot en dåselak eller har du professionelt udstyr til sprøjtelakering? Og har du et rum, hvor der ikke er støvpartikler i luften, da det jo kan sætte sit i det endnu ikke tørrede maling? Sprøjtelakerede du også grunderen på? pyhhh her var lige et par spørgsmål, men håber du kan hjælpe og tusind tak på forhånd.

    Mvh Solvejg

    1. Hej Solvejg,

      Beklager det lidt sene svar:
      Jeg brugte maling / grunder på dåse og havde ingen kabine til den første lampe. Men, jeg vil anbefale at sende den til automaler, hvis du kan få delene malet til en god pris.
      Håber det er svar nok 🙂
      Held og lykke!
      Mvh. Allan LampeMager

  5. Er selv i gang med at lave en lampe og er nu nået til sidste del – nemlig samlingen 🙂 men er bange for jeg har smidt noget væk 🙁 hvordan samler man de to store dele foroven??? Synes ikke det er nok med hængslerne hvis du forstår. Mangler jeg en del derimellem???
    Håber du kan svare 🙂

    1. Hej Charlotte,

      Jeg tror du mangler den store gummi-pakning…
      Nogen gange kræver det 2 Nilfisk’e for at samle en lampe 🙂

      Mvh. Allan

  6. Hej Allan!

    Jeg er ved at lave min egen lampe og vil gerne have plexi glas i bunden af lampen.
    Bruger du også det og hvilken størrelse skal det i så fald være?

    Mvh. Mikkel

    1. Hej Mikkel,

      Nej, jeg har brugt rigtig glas i 4 mm så vidt jeg husker.
      Min svigerfar er glarmester, så han snittede lige en skive til mig…

      Men god idé med plexiglasset!

      Mvh. Allan

  7. Hej. konon side du har her, og skønt du er så behjælpelig med spørgsmål:-) som jeg nemlig også har et af:-) hvordan montere du glaspladen i bunden? sætter du den bare fast i gummilisten?
    Mange hilser og på forhånd tak 🙂

    1. Hej Camilla,

      Tak for roserne,
      Ja, hænger i den gummiring som er nederst.

      God arbejdslyst!

      Mvh. Allan

  8. Hej!

    Jeg er helt vild med den gule farve du har malet din lampe i.
    Jeg vil male min lampe gul og vil høre om du kan huske hvor du har købt din spray henne?

    1. Hej Christina,

      Den er købt ved Colorama i Aarhus, men jeg er sikker på at den også fåes andre steder 🙂

      Mvh. Allan

  9. Hej !

    Jeg er hel vild med din idé!! Hvor meget vil det koste at få dig til at lave den, og sende den til kbh?
    Jeg vil rigtig gerne have den i metalfarve. Ledningen kan jeg selv sørger for.

    Mvh. Cecilie

    1. Hej Cecilie,

      Jeg har desværre ikke tid pt. til at arbejde i lampeværkstedet, så prøv at søge på dba.dk, hvor der jævnligt også er nogle til salg.

      Mvh. Allan

  10. Hej

    Jeg er gået i gang med et lampeprojekt. Jeg har besluttet ikke at male lampen men den er ikke så fint i overfladen. Så jeg overvejer at slibe og polere den. Kan se at du tidligere har anbefalet at man slibe lampen med minimum korn 240 før den skal males. Kan samme korn bruges til hvis lampen blot skal “renses” eller har du erfaring med at den så ser ridset ud?

    Har du erfaring med hvad der kan bruges til at polere sådan en lampe med?

    1. Hej Jonas,

      Nej, det har jeg ingen erfarring med, men start med Autosol polermiddel og prøv at se om det er nok… Jeg ville ikke selv bruge slibepapir før det andet var testet.

      Mvh. Allan

  11. Hej

    Jeg ville hører om du ved om det er muligt at købe nye dele til dem.
    For nu hvor man renovere dem og får dem malet osv.
    Så kunne det være fedt at alt ser nyt og fint ud.
    De dele jeg tænker på er skilte, gummilister og beslag osv.
    Håber at du ved eller kender til et godt sted.
    Kommer selv fra Aarhus.
    Og på forhånd tak.

    Mvh Morten.

    1. Hej Morten,

      Delene er pudset op eller malet, jeg har ikke forkromet dele, men det ville selvfølgelig kunne lade sig gøre.
      Personligt synes jeg dog at det ikke gør noget med lidt patina 🙂 og mit gæt er at der ikke kan købes reservedele til disse modeller mere.
      Jeg finder en støvsuger nu og da, som jeg sætter til side som er i ok-stand.

      Mvh. Allan

  12. Er også i gang med en lampe – men har et par spørgsmål:-) Bliver lampen også målet indeni? Hvis ja, er det da alle de tre dele som males indvendig? Div knapper, såsom tænd/sluk osv, males de sort, eller er de på din lampe beholdt i den originale farve?
    Håber du kan hjælpe!
    Vh Signe

    1. Hej Signe,

      Jeg har malet den gule lampe inden i, men det vælger du jo selv, da det egentlig ikke har nogen betydning, andet end hvis du maler den sort (da det vil ændre lyset fra pæren)
      Jeg har beholdt originalfarven på knapperne.

      Mvh. Allan

  13. hejsa

    Fed side:-) Jeg har lige et spørgsmål ang. maling. Grunder du også, når du maler den gul. Og er lampen for tung til at hænge kun i ledningen. Det kan godt være jeg lige spørger dig noget mere til råds, da jeg lige om lidt går i gang med den Nilfisk, der stirrer ondt på mig i garagen:-) jeg har allerede en plexi glas plade til lampen, men det ændrer vil ikke lyset at den kommer i.

    På forhånd tak.

    Christina

    1. Hej Christina,

      Tak for det,

      Jeg foreslår at du spørger en sprøjtemaler om han/hun vil pulverlakere den!
      Det bliver helt sikkert det pæneste og koster ca. 100-200,-

      Mvh. Allan

  14. Har du et godt råd til hvorledes man får den store gummimanchet (kofangeren) pæn ren, evt, kan den males?

    1. Hej Poul,
      Hvis du vil male den, kan du bruge skuresvampe og evt terpentin.
      Den er ikke sart!
      God fornøjelse!
      Mvh. Allan

  15. Hej

    En lidt alternativ forespørgsel. Jeg står og mangler en stang og tilbehør (sugehoved mm.) til en Nilfisk s50, s55 eller s59. Ligger du (eller andre) inde med det? Det er modellen ældre end den på billederne i starten. Jeg tænkte, at man alle de lamper, som bliver lavet, må der komme dele i overskud. Jeg håber, du kan hjælpe.

    Med venlig hilsen
    Bo

    1. Hej Bo,

      Jeg har desværre ikke reservedele pt., men vil gerne tænke på dig når det sker, hvis du kan vente.

      Hav en god dag,

      Mvh. Allan

      1. Hej der.
        Kan se Bo mangler slange og mundstykke til S50 / S55.
        Det kan han købe af mig.
        Mvh Henning

  16. Hejsa

    Mange tak for kikket på din fine side.
    Jeg har selv en gammel g70 som den ud har øverst på din side har men den mangler nogle af de små dupper i den øverste toppen, kan man et sted købe nogle af disse eller skal man bare leve med de mangler…..

    Med venlig hilsen
    Marianne Sørensen

    1. Hej Marianne,
      Har ikke set dem til salg, men du ku jo støbe dem i polyester og male dem.
      Synes dog du bare skal lade det være 🙂
      Mvh. Allan

  17. Hej.

    Jeg er i gang med min egen lampe, men kan slet ikke finde ud af hvordan man skal tage hanken af på låget. Det er den samme model som du viser.

    Vil også lige forhøre mig om du også maler den inden i?
    Håber du kan hjælpe mig.

    Mvh mathias

    1. Hej Mathias,

      Jeg vil poste et par nærbilleder af opgaven i denne uge.
      og Ja, jeg maler den også inden i 🙂

      Mvh. Allan

    2. Hej Mathias,
      Se artiklen om Nilfisken der ku lyse, så vil du se billede/forklaring på dit sp. og ellers må du skrive igen 🙂
      Mvh. Allan

  18. Hej Allen.
    Rigtig flotte lamper du laver!
    Jeg tænkte på om du havde nogle billeder af hvordan du påsætter en pærefatning.
    Jeg har nogle ideer men vil gerne gøre det så smart som muligt så nogle inputs fra din side ville være meget prisværdigt..
    Mvh Bjarke

    1. Hej Bjarke,
      Beklager det sene svar:
      Jeg har taget noget billeder som jeg håber du kan bruge.
      De ligger på artiklen om lidt.
      Mvh. Allan

  19. Megaflot stykke arbejde! Har du som garvet nilfisk-lampedesigner erfaringer med at pudse slidte modeller op? Har netop investeret i en s55 som er godt medtaget af alderdom og kan simpelthen ikke få den skinnende, selv med brasso. Har en hængende allerede, som var nem at pudse op, men dene her er bare mat grå..

    1. Kære Ida,
      Aluminium bliver eloxeret og dette kan være svært at pudse op, men mit råd til dig er at starte med “Autosol” og hvis dette ikke er kraftigt nok, må du op i vandslibepapir. Brug evt. nogle af de stofbørster, men kan montere på en boremaskine.
      Se evt. https://www.youtube.com/watch?v=Bdh8473XK9Q
      God fornøjelse!
      Mvh. Allan

  20. Hej

    Super flot lampe. Jeg har selv en i sort med rød ledning. Desuden har jeg også fået malet støvsugerens underdel sort. Det giver en sjov “skål” på hjul, som feks. kan anvendes til magasiner, frugt eller lign. Hullet i siden (til støvsugerens slange) gør for mig kun skålen sjovere. Udnyt idéen hvis I har lyst… 🙂

  21. Hej
    Er selv lige ved at kaste mig ud i et lampe projekt men kan ikke helt regne ud hvordan du får sat fatningen fast. Sælger du evt dine lamper?
    Line

  22. Halløj! Er i gang med 2 stk lamper selv og har lige et hurtigt spørgsmål. Kan man male gummi ringene med alm spraymaling?
    Mvh Lea

    1. Hej Lea,
      Det bliver et “tjaaaa” … jeg har ikke prøvet, men har set nogle andre lampeproducenter, der har malet dem. Så jeg ved ikke om det holder og ved heller ikke om det er malet med alm. spraymaling.
      Mvh. Allan

  23. Hej jeg er ved at lave en lampe. Men kan ikke få den øverste del samlet med det metal ring der sad på. Min mand mener vi skal borer nogle små huller og skrue den øverste del fast. Hvad kan man gøre for at undgå det ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.