Aktie tilbagekøb

Følgende selskaber har siden mandag oplyst om status på deres aktietilbagekøbsprogram og beholdning af egne aktier.

Pandora ejer 1,0 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 188,4 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 700 mio. kr., der afsluttes senest 31. december.

Royal Unibrew ejer 4,8 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 13,6 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 210 mio. kr., der afsluttes senest 25. april 2014.

Simcorp ejer 2,6 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 90,5 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 186,5 mio. kr., der afsluttes senest 26. august.

Land & Leisure ejer 1,66 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 1,9 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 5 mio. kr., der afsluttes senest 30. juni.

Tryg ejer 1,6 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 169 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 800 mio. kr., der afsluttes senest 30. december.

D/S Norden ejer 4,4 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 8,3 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 50 mio. kr., der afsluttes senest 13. august.

Coloplast ejer 4,2 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 320,9 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kr., der afsluttes senest 30. august.

Novo Nordisk ejer 2,5 pct. egne aktier. Selskabet har brugt 598,7 mio. kr. af et samlet aktietilbagekøbsprogram på 3000 mio. kr., der afsluttes senest 6. august

Kilde: ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Topdanmark er Top$

Topdanmark Q4: Bedre end ventet og med aktiesplit

12:44 (Korrektion: Det forsikringstekniske resultat inden for skadesforsikring er korrigeret i fjerde afsnit)
Forsikringskoncernen Topdanmark fik i et fjerde kvartal i 2012 et nettooverskud på 453 mio. kr., hvilket var bedre end analytikernes forventninger om et overskud på 360 mio. kr. I samme periode af 2011 var der et overskud på 350 mio. kr.
Investeringsafkastet blev 260 mio. kr., hvilket var en forbedring i forhold til fjerde kvartal sidste kvartal år, hvor det gav et overskud på 130 mio. kr. Analytikerne her havde ventet 120 mio. kr.
Det er også gået bedre for selve forsikringsdriften.
I fjerde kvartal blev det forsikringstekniske resultat i skadeforretningen på 263 mio. kr. mod et overskud på 236 mio. kr. i samme periode året før. Analytikerne havde her ventet et forsikringsteknisk overskud af skadesdelen på 265 mio. kr.
For 2013 venter Topdanmark et nettoresultat – den såkaldte modelmæssige resultatprognose – på 1050 til 1150 mio. kr. for 2013. Før regnskabet lød analytikernes bud på 1264 mio. kr., ifølge estimater indsamlet af SME Direkt.
I 2012 tjente Topdanmark 1823 mio. kr. efter skat.
Den modelmæssige resultatprognose viser i hvilket niveau resultatet ventes at lande, såfremt en række forudsætninger om afkastet på de finansielle markeder opfyldes.
Forsikringskoncernens combined ratio ventes at lande på omkring 91-92 mod 88,0 i 2012.
Topdanmark venter en præmievækst på 1-2 pct. i skadesforsikring. I 2012 var bruttopræmierne i skadesafdelingen var 8759 mio. kr.
Topdanmark oplyste samtidig med regnskabet, at selskabet nedsætter stykstørrelsen på sine aktier fra 10 kr. til 1 kr.
Det er anden gang, Topdanmark splitter aktien. Første gang var i 1999, da aktien splittede fra 100 kr. til 10 kr. i stykstørrelsen. Den splittede aktie havde dengang en værdi på 138,5 kr.
Splittet sker for at øge likviditeten i aktien.
Aktietilbagekøbsprogrammet for 2013 blev sat til 2 mia. kr.
TABEL: Topdanmark FY: Regnskabstabel udvalgte regnskabstal
#
mio. kr.               Q4 2012 Q4 2012 (e) Q4 2011 FY 2012 FY 2012 (e)
———————————————————————-
Bruttopræmier SKADE       2209        n.a.    2201    8759         n.a
Teknisk resultat SKADE     263         265     236    1068        1069
Investeringsresultat       260         120     130    1015         875
Res. før skat              593         477     457    2335        2219
Nettooverskud              453         360     350    1823        1730
Resultat SKADE             529         370     374    2103        1944
Combined Ratio            88,0        88,5    89,3    88,2        88,1
———————————————————————-
#
(e): Estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans
Forventning til 2013:
#
.                           Ved Q4 2012
—————————————
Præmiefremgang skade           1-2 pct.
Combined ratio                    91-92
Resultat *)          1050-1150 mio. kr.
—————————————
#
*) Den modelmæssige resultatprognose. Dvs. hvilket niveau resultatet ventes at lande på, såfremt en række forudsætninger om afkastet på de finansielle markeder opfyldes.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

50 år med Årets Bil i Europa: Overraskelsernes tid

Kilde: http://jyllands-posten.dk/motor/article5212978.ece

Motor 22.02.13 kl. 03:00

 

Renault 16 – vinder titlen i 1966. En særdeles avanceret bil for sin tid, blandt andet takket være forhjulstræk og stor bagklap præcis som på nutidens hatchbacks.

 

50 år med Årets Bil i Europa: Overraskelsernes tid

Bilverdenen er fyldt med Årets Bil-titler, men én kåring er for mange vigtigere end andre: Den europæiske Årets Bil, Car of the Year. Gennem årene har der været mange overraskende og nogle gange også uforståelige valg.

Det virker helt naturligt, at biler som Volkswagen Golf, Peugeot 405, Fiat 128 og Ford Focus alle har vundet titlen COTY, Car of the Year. Eller den europæiske Årets Bil, som vi tit siger i Danmark. Fornuft, kvalitet, sikkerhed og udmærkede priser har hver gang kørt biler af denne type op på plads nummer et.

Fiat 128 – forhjulstræk og kompakte mål gav titlen til Fiat 128 i 1970.

 

Men listen over de foreløbigt 49 biler rummer også i den grad overraskelser. Lad øjet løbe ned over listen – og øjenbrynene ryger måske op ud for biler som Simca Horizon og 1307, Rover 3500, Fiat 127 samt Opel Kadett. Og med navnet Simca 1307 er der næppe mange, der tænker »klart, rigtig god bil – det helt rigtige valg.«

Set med danske briller er det også interessant at se vindere, som er ganske uforståelige, fordi de herhjemme absolut ikke ville have en chance på grund af prisklassen – f.eks. Porsche 928 og Mercedes-Benz 450.

NSU RO 80 med forhjulstræk og wankelmotor – den tyske bil kikkede langt ind i fremtiden, da den blev valgt i 1968.

 

Det var på grund af valg som disse, at Årets Bil – underforstået årets bedste bil – en overgang blev til Årets Bil – underforstået årets værste bil. At blive valgt til Årets Bil var det samme som at få udbasuneret, at her var en dårlig eller mærkelig bil.

Snusfornuft og avantgarde

Listen over de 49 gange Årets Bil viser også, at biljournalisterne i juryen nogle gange vægter den gedigne hverdagsbil som f.eks. Polo i 2010 og andre gange de visionære grænsende til avantgardistiske konstruktioner – se bare NSU Ro 80 i 1968, Citroën CX i 1975 og XM fra samme mærke i 1990. Og da hybridbilen Toyota Prius i 2005 blev valgt, var to motorer i én bil vitterligt et faktum, der trak.

Porsche 928 – en kostbar sportsvogn vinder titlen i 1978. Det gav anledning til indædt debat i juryen, og det blev understreget, at værdi for pengene også skal spille ind.

 

At biljournalister fortsat falder for fremadstræbende konstruktioner, ser vi fortsat. Både valget i 2011, nemlig elbilen Nissan Leaf, og valget i 2012, hybridbilen Opel Ampera, er usædvanlige. Men det gentager sig med sikkerhed ikke i 2013, da finalefeltet udelukkende består af konventionelle konstruktioner.

Alfa Romeo 156 – juryen faldt pladask for sjove køreegenskaber og smukke former i 1998.

 

En håndfuld facts til eftertanke er disse:

Fiat og Renault er topscorere gennem årene med hhv. ni og seks titler.

Kun to japanske mærker har vundet titlen, nemlig Nissan og Toyota.

Ingen koreanske mærker har indtil nu vundet COTY.

Nogle vindermærker eksisterer ikke mere, f.eks. NSU og Simca.

Porsche har vundet én gang, i 1978 med 928.

Vinderlisten har en wankelbil, en el- og to hybridbiler, omend med hver sin konstruktion.

Car of the Year i 49 år

  • 2012: Opel Ampera
  • 2011: Nissan Leaf
  • 2010: Volkswagen Polo
  • 2009: Opel Insignia
  • 2008: Fiat 500
  • 2007: Ford S-Max
  • 2006: Renault Clio III
  • 2005: Toyota Prius
  • 2004: Fiat Panda
  • 2003: Renault Mégane
  • 2002: Peugeot 307
  • 2001: Alfa Romeo 147
  • 2000: Toyota Yaris
  • 1999: Ford Focus
  • 1998: Alfa Romeo 156
  • 1997: Renault Mégane Scénic
  • 1996: Fiat Bravo/ Brava
  • 1995: Fiat Punto
  • 1994: Ford Mondeo
  • 1993: Nissan Micra
  • 1992: Volkswagen Golf
  • 1991: Renault Clio I
  • 1990: Citroën XM
  • 1989: Fiat Tipo
  • 1988: Peugeot 405
  • 1987: Opel Omega
  • 1986: Ford Scorpio
  • 1985: Opel Kadett
  • 1984: Fiat Uno
  • 1983: Audi 100
  • 1982: Renault 9
  • 1981: Ford Escort
  • 1980: Lancia Delta
  • 1979: Chrysler-Simca Horizon
  • 1978: Porsche 928
  • 1977: Rover 3500
  • 1976: Simca 1307
  • 1975: Citroën CX
  • 1974: Mercedes-Benz 450
  • 1973: Audi 80
  • 1972: Fiat 127
  • 1971: Citroën GS
  • 1970: Fiat 128
  • 1969: Peugeot 504
  • 1968: NSU Ro 80
  • 1967: Fiat 124
  • 1966: Renault 16
  • 1965: Austin 1800
  • 1964: Rover P6

 

Et telegram:

Fra Uffe E til Mogens:

“Kære Skipper, husk at uanset hvor stort og smukt et hus, du bygger, vil der altid være nogle små hunde, der går og pisser op ad det”.

 

Advarsel

Mit bedste aktieråd pt:

Der er ALT for meget uro for tiden og derfor anbefaler jeg at man holder sig i ro indtil der er sket afklaring på Grækenland … og egentlig resten af Europa :-/

Hvis man køber aktier nu, bør det være firmaer der laver opkøb i egne aktier…

Guldægget

Novos værdiskabelse er i verdensklasse
10:33
Novo Nordisk er set over de seneste fem år såvel Danmarks- og Nordisk mester i at skabe værdi for sine aktionærer. Samtidig er Bagsværd-virksomheden ikke langt fra at nå op på siden af de seneste år store koryfæ i elektronikverdenen Apple, når det kommer til værdiskabelse. Det fremgår af en analyse fra Boston Consulting Group.

– Novo Nordisks stærke performance er en fantastisk succeshistorie her i Danmark og Norden og et eksempel på, at det er muligt at skabe stærke resultater selv i en periode præget af økonomisk turbulens, siger Lars Fæste, Senior Partner og Managing Director for Boston Consulting Group i København ifølge en meddelelse.

Managementkonsulentfirmaet har set på de sidste fem års aktionærafkast baseret på kursudvikling og udbytter og rangordnet virksomhederne. Novo Nordisk kommer ind på en sjetteplads i den globale top 10 med en årlig værdigenerering på 25 pct. Apple er nummer tre på samme liste med et afkast på 36,7 pct., mens de kinesiske medie- og forlagsvirksomheder Baidu og Tencent er helt i top med afkast på 59,5 pct. og 41,8 pct.

I nordisk regi er Coloplast otter med et afkast på 16,6 pct. Derudover glimrer danske virksomheder ved deres fravær på den nordiske liste, og danske virksomheder sakker ifølge opgørelsen også agterud i Norden målt på værdiskabelsen. Ifølge Boston Consulting Group er en del af forklaringen, at Danmark er blevet hårdere ramt af boligboblen, da den brast.

– De danske virksomheder har generelt set skullet omstille sig mere end deres nordiske konkurrenter, og det viser analysen resultatet af, vurderer Lars Fæste.

/ritzau/FINANS

Novo a/s vil investere masser af penge – avis

08:51 Novo a/s har masser af penge i overskud og en stor vilje til at investere, og dermed har koncernen udsigt til at blive en stor spiller i kommende virksomhedshandler. Hvert år får Novo a/s nemlig ca. 6 mia. kr. ind i afkast fra de to datterselskaber Novo Nordisk og Novozymes og fremover vil der også komme penge i kassen fra ingredienskoncernen Chr. Hansen. Det skriver Jyllands-Posten E&Ø.
Selvom Novo Nordisk Fonden hvert år bliver tildelt omkring en mia. kroner til uddeling, sidder den administrerende direktør Henrik Gürtler fortsat med 5 mia. kroner, han gerne vil have i spil. Men der skal være et formål med pengegalskaben.
– Målet er ikke at investere så og så mange af pengene og finde et tredje eller fjerde ben til Novo a/s. Men vi laver en liste over, hvad der er af virksomheder i Skandinavien og Nordeuropa. Når vi har været deres værdisæt igennem, er det kogt ned til 100-200 virksomheder, som kunne være relevante at investere i. Mange af dem er ikke til salg, men vi har spejdere ude hele tiden, konstaterer Henrik Gürtler overfor Jyllands-Posten E&Ø.
Det er især Novo Nordisk, der fylder i formuen, idet selskabet fortsat er i vækst og nu står for to-tredjedele af værdierne i Novo a/s. Novo Nordisk er dermed langt større end de to andre tunge investeringer.
Topchefen har da også i længere tid snakket om at tilføje ben til hans indbringende virksomhedsskammel, men nu er snakken sat lidt på pause efter investeringen i Chr. Hansen.
– Jeg tænker ikke så meget over det tredje eller fjerde ben i Novo-gruppen, men jeg tager udgangspunkt i det værdisæt, vi har i fonden og dermed i hele gruppen, konstaterer Henrik Gürtler.
Den store medicinske pengekasse holder sig derfor indtil videre til at holde et vågent øje med de mange virksomheder, der i øjeblikket er i koncernens interesse.

/ritzau/FINANS

Air print

http://www.collobos.com

Print
FingerPrint automatically discovers all printers connected to your Mac or PC and makes them available to your iPad, iPhone, and iPod touch. For a fraction of the cost of a new printer, FingerPrint breathes new life into the printers you already own.

Workflow
FingerPrint seamlessly integrates with your workflow so you can send files, webpages, notes and emails directly from your iOS device to your favorite desktop applications without missing a beat.

Simple
Installing FingerPrint on your Mac or PC is a breeze. After installation, FingerPrint runs unobtrusively as a background service. Merely turn on your computer and you’re ready to print from your iOS devices.

Powerful
FingerPrint is the most powerful mobile print server on the market today. There are no limits on the number of physical printers, virtual printers, users or devices. FingerPrint will scale effortlessly from the home to the enterprise.

Secure
FingerPrint allows administrators to associate access control lists (ACL) with any of your printers. FingerPrint integrates smoothly with your Mac or PC’s native security frameworks, simplifying deployment for system administrators.

*Not all printers are compatible with FingerPrint 2.
$19.95 – Price is Per Install

ParcelHuset 2020

Danskernes parcelhus anno 2020

Nytænkning. Bolius satte fire unge arkitekter sammen med en fremtidsforsker og en ekspert i nye materialer. Se deres bud på fremtidens hus.

I 2020 vil parcelhuset producere sin egen strøm, lukke omverdenen mere ude, selv samle vand til vask og toiletskyl og have et stort integreret væksthus. Og så kan husets vægge komposteres. Foto: Bolius
I 2020 vil parcelhuset producere sin egen strøm, lukke omverdenen mere ude, selv samle vand til vask og toiletskyl og have et stort integreret væksthus. Og så kan husets vægge komposteres. Foto: Bolius

Af journalist Louise Lyngsø Kjærulff og arkitekt Pernille Hjorth, lolk@berlingskemedia.dk
Torsdag den 19. januar 2012, 12:04

Fremtidens hus: Hvordan vil danskernes foretrukne hus, parcelhuset, se ud i 2020?

Det har fire nyuddannede arkitekter, fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen og arkitekten Kasper Guldager Jørgensen, der er ekspert i nye materialer og bæredygtigt byggeri givet deres bud på.

En hemmelig hule

Et udsagn, som de unge arkitekter er gået helhjertet ind i, er fremtidsforskerens profeti om stuen som hule og opladningsrum.

I fremtidens parcelhus er stuen nemlig et privat opladningsrum, som er løsrevet fra resten af huset. Her kan man lade op – enten kollektivt sammen med andre familiemedlemmer eller alene.

For at understrege hulestemningen er gulvet sænket en smule i forhold til terrænet, og væggene har bløde organiske former, der svøber sig om én. Rummet har ingen vinduer ud mod verden, men derimod et par åbninger, der vender over mod hovedhuset.

Et grønt rum

Fremtidens parcelhus er levende både indeni og udenpå. Indenfor er integreret et gigantisk frodigt, væksthus som på ydersiden er besat med tusindvis af såkaldte Piezo-blade.

Piezo-bladene høster strøm, når de svajer i vinden, og dermed fungerer hele husets facade som en alternativ form for vindmølle. Piezo-bladene er fremstillet i et termoplastisk materiale, kaldet PVDF, og princippet bag de strømproducerende blade er ikke nyt.

Facaden samler regnvand

Ud over at høste strøm fra vinden opsamler facaden regnvand via en masse små tragte, som sidder i samlingerne mellem stålprofilerne.

Nogle tragte bruges til at væde de planteposer, der hænger indenfor i væksthuset, mens andre kan bruges til at opsamle vand til toiletskyl og tøjvask.

Fremtidens parcelhus er desuden bygget i materialer, der enten kan genanvendes eller komposteres.

Husets ydre skal er fremstillet i stål og glas og efter et særligt byggesystem, som gør det let at adskille og genanvende. Den indre del af huset er bygget op af såkaldte Greensolate-blokke, der er 100 procent biologisk nedbrydelige.

Når huset ikke skal bruges mere, kan det saves i småstykker og komposteres.

Fremtidens hus: Hvordan vil danskernes foretrukne hus, parcelhuset, se ud i 2020?

Det har fire nyuddannede arkitekter, fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen og arkitekten Kasper Guldager Jørgensen, der er ekspert i nye materialer og bæredygtigt byggeri givet deres bud på.

En hemmelig hule

Et udsagn, som de unge arkitekter er gået helhjertet ind i, er fremtidsforskerens profeti om stuen som hule og opladningsrum.

I fremtidens parcelhus er stuen nemlig et privat opladningsrum, som er løsrevet fra resten af huset. Her kan man lade op – enten kollektivt sammen med andre familiemedlemmer eller alene.

For at understrege hulestemningen er gulvet sænket en smule i forhold til terrænet, og væggene har bløde organiske former, der svøber sig om én. Rummet har ingen vinduer ud mod verden, men derimod et par åbninger, der vender over mod hovedhuset.

Et grønt rum

Fremtidens parcelhus er levende både indeni og udenpå. Indenfor er integreret et gigantisk frodigt, væksthus som på ydersiden er besat med tusindvis af såkaldte Piezo-blade.

Piezo-bladene høster strøm, når de svajer i vinden, og dermed fungerer hele husets facade som en alternativ form for vindmølle. Piezo-bladene er fremstillet i et termoplastisk materiale, kaldet PVDF, og princippet bag de strømproducerende blade er ikke nyt.

Facaden samler regnvand

Ud over at høste strøm fra vinden opsamler facaden regnvand via en masse små tragte, som sidder i samlingerne mellem stålprofilerne.

Nogle tragte bruges til at væde de planteposer, der hænger indenfor i væksthuset, mens andre kan bruges til at opsamle vand til toiletskyl og tøjvask.

Fremtidens parcelhus er desuden bygget i materialer, der enten kan genanvendes eller komposteres.

Husets ydre skal er fremstillet i stål og glas og efter et særligt byggesystem, som gør det let at adskille og genanvende. Den indre del af huset er bygget op af såkaldte Greensolate-blokke, der er 100 procent biologisk nedbrydelige.

Når huset ikke skal bruges mere, kan det saves i småstykker og komposteres.

 

Inside Out …